Vejledning i grundskolenVejledning 16-25 årUddannelseJobOm UU-

Hvad kan UU tilbyde?

 

Hvad kan UU tilbyde dig - Hvad er vejledning for noget???

Der kan være mange forskellige grunde til, at man henvender sig til en vejleder,  og der er mange forskellige ting man kan vejlede om, og derfor er der også mange forskellige måder at vejlede på.

Først og fremmest kan du godt slappe af - vejledning handler nemlig ikke om at skælde ud eller presse eller at gøre grin med. En vejledningssamtale er kun til for din skyld og ingen anden. Dine drømme, ønsker og talenter er i fokus, mens vejlederen blot er et "instrument", du kan bruge som hjælp.

Vejlederen har en professionel træning til at hjælpe dig med at  opdage og realisere dine ønsker for en uddannelse, samtidigt med at han/hun er i besiddelse af en masse fakta og viden om ungdomsuddannelser.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er til for at hjælpe dig med at blive afklaret mht. dine fremtidige muligheder indenfor uddannelse og job.

 

Du kan snakke med din vejleder, hvis du for eksempel:
  • skal i gang med en uddannelse og har brug for vejledning
  • står uden arbejde og har brug for en uddannelse
  • har valgt forkert og ønsker at skifte uddannelse
  • har afbrudt en uddannelse og skal i gang med en ny uddannelse
  • har været i udlandet og skal i gang med en uddannelse
  • bare gerne vil vide mere om ungdomsuddannelser
  • har brug for at høre en andens mening om dine planer
  • har brug for ansøgningsskemaer
  • har brug for hjælp til at skrive en jobansøgning
  • ønsker vejledning om SU

 

Du er altid velkommen til at kontakte din UU-vejleder for at få en tid til en vejledningssamtale. Her kan du og din vejleder kigge nærmere på dine muligheder og måske:
  • give dig relevant information og fakta
  • hjælpe dig med selv at finde information
  • tage på skolebesøg med dig
  • vejlede dig gennem personlig samtale, planlægning, tests osv.
  • gå en tur