Er du 15 - 17 år?

Er du gået ud af 9. eller 10. klasse og har brug for vejledning, se mere her

Indhold

    Du kan altid henvende dig til din UU-vejleder, hvis:

    • du skal i gang med en uddannelse og har brug for vejledning
    • du er uden arbejde og har brug for en uddannelse
    • du har valgt forkert og ønsker at skifte uddannelse
    • du har afbrudt en uddannelse og skal i gang med en ny uddannelse
    • du har brug for at revidere din uddannelsesplan
    • du er i tvivl om, hvordan du bedst opfylder din uddannelsespligt
    • du har været i udlandet og skal i gang med en uddannelse
    • du vil bare gerne vide mere om ungdomsuddannelser

    Mange generelle spørgsmål vil du sikkert kunne få svar på ved at benytte eVejledning eller Uddannelsesguiden, som du finder nederst på siden.

    Hvis du er mellem 15 og 17 år, og du ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller anden aktivitet, der sigter mod uddannelse (jævnfør din uddannelsesplan), vil din UU-vejleder tilbyde dig vejledning. Du vil derfor blive kontaktet og få tilbudt en vejledningssamtale. Du er naturligvis altid velkommen til selv at kontakte din UU-vejleder.

    Uddannelsesplan og uddannelsespligt

    Indtil du fylder 18 år, har du pligt til at følge din uddannelsesplan og være i uddannelse eller i uddannelsesforberedende aktivitet. Hvis du ikke overholder din uddannelsespligt, kan kommunen bestemme, at din ungeydelse stopper. Læs meget mere om det i menuen til venstre.

    Målgruppevurdering til FGU

    Hvis du vil søge om optagelse på den forberedende grunduddannelse (FGU), skal du altid til en samtale med en UU-vejleder. UU-vejlederen skal vurdere, om du tilhører målgruppen.